Danske designermøbler der aldrig går af mode

Indretning design

Dette indhold er sponsoreret

Skal du have nye møbler i dit hjem, så overvej at investere i danske designklassikere, for de går med deres tidløse design aldrig af mode. Derudover kan du være sikker på et godt håndværk og materialer af høj kvalitet, så du får nogle møbler, der på alle måder holder i mange år. Sørger du for også at passe godt på dem, kan du også sælge dem for en god pris, skulle du blive træt af dem. Lær mere om de danske designermøbler, som aldrig går af mode i denne artikel.

Børge Mogensen

Børge Mogensen er en af de største indenfor klassisk dansk design. Han er især kendt for sin tremmesofa og den spanske stol, som begge er møbler, der både er simple, elegante og tidløse på samme tid. Hans møbler er derudover kendetegnet ved at være funktionelle i hverdagen og samtidigt kunne holde i mange år. Børge Mogensens møbler er derfor en god investering, hvis du vil have danske designklassikere. De er samtidigt genkendelige for mange mennesker, og da de også er meget efterspurgte, er de lette at sælge videre, hvis du ønsker at skifte møbler. 

Hans J. Wegner

Hans Wegner er især kendt for sine stole, som han designede mange af. Wegner ønskede at skabe den perfekte stol, hvilket i nogles øjne også lykkedes. Den karakteristiske Y-stol findes efterhånden i mange danske hjem, men hans andre spise- og lænestole er også populære, for eksempel Butterfly-stolen. Stolene er kendte for deres snedkerhåndværk af høj kvalitet, enkle design og gode siddekomfort. 

Arne Jacobsen

Arne Jacobsen er også meget kendt for sine stole, herunder Ægget, Svanen, Myren og Syver Stolen, som alle bliver betragtet som designklassikere. Det samme gør hans lamper, som også er eftertragtede. Selvom mange af tingene er designet i 50’erne, passer de stadig godt ind i et moderne hjem på grund af deres tidløse og klassiske design. Udover at designe møbler og lamper, er Arne Jacobsen også anerkendt for sin arkitektur, som blandt andet tæller Aarhus Rådhus. Arne Jacobsen er lig med enkelhed, kvalitet og sans for detaljer.

Poul Henningsen 

Poul Henningsen er mest kendt for sine PH-lamper, som findes i mange danske hjem og virksomheder, men også for Koglen som er let genkendelig med sit skulpturelle og helt unikke design. Poul Henningsens lamper er både funktionelle og elegante. De er en god investering, for de taber ikke værdi, hvis man blot sørger for at passe godt på dem.